DM i Præcision 2020 var mere end almindeligt udfordret allerede inden det endelig lykkedes at få afviklet luftsports weekenden i Tønder i dagene 22.-23. august . Corona satte en stopper for alle aktiviteter i foråret, hvor konkurrencen normalt holdes.
Fortjent hæder til Tønder Flyveklub

Luftsport – nu også med kagelogo
Luftsport Danmark fik forrige år nyt logo, da foreningen så at sige blev selvstændig efter mange år med direkte forbindelse til DMU. Så sent som sidste år blev Luftsport Danmark medlem af KDA med ret til at udstede FAI licenser til konkurrenceflyvning.
Men først nu har foreningen også fået sit logo på kage med marcipanovertræk. Tønder Flyveklub har gode forbindelser til Skovs Bageri i Kolding, som diskede op med lækkerierne om søndagen, da årets Air Rally blev afviklet.





Luftsports-weekend på Tønder Flyveplads

Det har været et vanskeligt forår for alle, og der har ikke været mulighed for at samles om flyvningen som normalt. Men nu tager vi revanche med en hel weekend, hvor alt drejer sig om at flyve og være sammen. Vi har slået tre fluer med et smæk – DM i præcisionsflyvning, Rally og generalforsamling – på tre dage.
Den gode nyhed er, at al deltagelse i konkurrencer, mad og drikke er helt gratis for deltagerne.
Endnu en god nyhed er, at nye deltagere får en introduktion / mini kursus i konkurrenceflyvning. Flere af Danmarks mest rutinerede piloter vil inden konkurrencerne dele ud af deres fif og god råd om de særlige forhold, man skal være opmærksom på for at få et godt resultat.
Endelig er der for første gang en ekstra klasse C – udover de normale klasser A og B – for helt nye piloter med max. 100 flyvetimer. Hvis man altså som helt ny i konkurrenceflyvning hører godt efter under fredagens kursus, er der altså også en fair chance for at komme hjem med en præmie..
Invitation til alle danske UL og GA piloter

En ny flyvesæson nærmer sig, og dermed også spørgsmålet: Hvor skal vi hen?
Svaret afhænger af en række forhold, herunder den tryghed og rutine, den enkelte pilot har ved at flyve mod nye og spændende mål. En genvej går via konkurrenceflyvning, som udgangspunkt for nye oplevelser for helt almindelige piloter i Danmark.
Det gælder såvel UL- som PPL piloter, og derfor er DULFU og Luftsport Danmark gået sammen om to aftener med introduktion for piloter, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med konkurrence- og rallyflyvningen, hvor alle kan være med.
Det første arrangement er i Holbæk Flyveklub torsdag den 23. april, og ugen efter, torsdag den 30. april, i Randers Flyveklub.
Læs mere om arrangementerne her – og bemærk tilmelding
Invitation til 10 dages eventyr i Europa og Nordafrika

Skulle en enkelt dags rally være lige i underkanten til at styre flyvelysten, har vore europæiske flyvevenner lavet en noget mere ambitiøs plan: 2400 NM med udgangspunkt i Luxemburg, via en række lande i løbet af 10 dage.
Så er chancen der i dagene 19.-29. juni med udgangspunkt i Luxemburg, hvor Memorial Hans Gutmann Tourist Rally Flight 2020 finder sted.
Invitation til Rally syd for grænsen

Lørdag den 16. maj har du chancen for at komme lidt hjemmefra og få lidt frisk luft under vingerne. Det traditionsrige Rallye zwischen den Meeren 2020 afvikles af vore nordtyske venner med udgangspunkt i Husum. (Bare rolig, de taler også engelsk).
Hent posteren med mere info her,
og invitationen her.
Lynvisit på 14 jyske herregårde

Luftsport Air Rally 2019 var lidt af en foræring til de østjyske piloter, som har set de fleste mange gange fra luften. Opgaven gik ganske enkelt ud på at passere 14 lokale seværdigheder – til aftalt tid, og i den rigtige rækkefølge. Hvor svært kan det da være?
Ja, det skulle jo vise sig at byde på nogle af de kendte udfordringer, hvor nogle havde lidt svært ved at holde kursen eller tiden – eller begge dele. Og så var der også nogle fotos på ruten undervejs, som gav hovedbrud.
Læs mere om turen, og se hvordan det gik hver af de 10 deltagende fly her.
Invitation til Air Rally i Randers
Så er tiden kommet til at få styr på hele den flyveglade familie og være med i det årlige Air Rally for motor- og UL-fly.
I år foregår det den 24. august med udgangspunkt i Randers Flyveplads. Det er stadig en konkurrence om at flyve en tur i landskabet og finde rundt og finde seværdigheder på jorden – gerne til nærmere bestemte tider…
Men det er en familievenlig dag, hvor piloten kan alliere sig med alle de navigatører, der kan være i flyveren.
Hent vor lille poster her, og send den gerne videre til mulige interesserede.
Hent tilmeldingsskema med yderligere oplysninger her.
Bemærk venligst: Seneste tilmelding mandag den 19. august.
DM i Herning udsat
Luftsport Danmark må desværre udsætte det danske mesterskab i præcisionsflyvning. Som følge af mange andre arrangementer i løbet af foråret, var DM i år rykket frem til den 27. april.
DM forventes afviklet senere i år. Mere info herom senere.