Svensk dominans ved NM i Skive

De svenske piloter er fortsat på toppen, når det gælder om at håndtere et motorfly under vanskelige betingelser. Det beviste de ved det nordiske mesterskab i præcisionsflyvning 2018, der blev afviklet i den sidste weekend i juni. I mesterskabet deltager også piloter fra Finland, Norge og Danmark, og heriblandt var der også flotte resultater.

Bag det vellykkede arrangement i det fineste sommervejr stod Luftsport Danmark i samarbejde med Skive Motorflyveklub.

Læs meget mere om konkurrencen og find resultaterne her:

Landingskonkurrencen ved NM er altid spektakulær med en del manøvrer, som ikke hører til i grundbogen for piloter. Her er det svenske Claes Johansson i den svære landing over en forhindring.

Skive vært for NM i præcisionsflyvning 2018

Skive lægger igen luftrum og startbane til årets nordiske mesterskab i præcisionsflyvning – ligesom sidste gang konkurrencen blev afviklet i Danmark for fire år siden. Fotoet her stammer fra VM i præcisionsflyvning i 2015.

DMU Sport er igen i år – sammen med Skive Motorflyveklub – vært for det nordiske mesterskab i præcisionsflyvning. Det foregår fra Skive Lufthavn i weekenden 30. juni-1.juli.
Hvert af de nordiske lande stiller typisk med hold på fem piloter, ligesom andre piloter har mulighed for at deltage uden for konkurrence. Der forventes altså omkring 20 deltagere, så der bliver nok at se til – og på – i de to dage.

Læs den officielle invitation til stævnet, og hent diverse andre dokumenter, kort og regler på denne side:

Kjeld Hjort ‘varmede op’ i Norge…

Mens de fleste holdt fri og nød ferien var et par af de skrappeste danske konkurrence-piloter i Elverum i Norge, som i weekenden 6.-7. juli var vært for NM i præcisionsflyvning. I den meget skrappe konkurrence lykkedes det Kjeld Hjort at hente Prins Henriks pokal for de bedste landinger hjem til Danmark efter mange års udlændighed.

Titlen som nordisk mester i landinger kommer ikke helt bag på nogen, da Kjeld Hjort tidligere har vist sig som en eminent pilot med en særlig evne til at ramme målstregen i de i alt fire landinger. For et par år siden blev det således til sølv ved VM i Polen.

 

Her får Kjeld Hjort overrakt pokalen af competition director Magne Nesbakken fra de norske arrangørerer.
Her får Kjeld Hjort overrakt pokalen af competition director Magne Nesbakken fra de norske arrangørerer.

På billedet herover får Kjeld Hjort overrakt pokalen af competition director Magne Nesbakken fra de norske arrangørerer.

 

Flot dansk 2.-plads i fremmed terræn

Af Kjeld Hjorth
Fotos: Dagmar Theilgaard

Vi var blandt de første, der ankom og blev budt velkommen i Gävlebygdens Flyveklub, der er hjemklub for tidligere verdensmester Friskman. Den nye nordiske mester Lars Inge Karlsson har på pladsen hver søndag eftermiddag landingsskole, hvor alle er velkomne. Ideen kan frit kopieres. Han er også er klubbens blæksprutte – ind imellem de officielle pligter nåede at skifte magneter på Bror-Eric (Bobo) Hjulstads C-150.

De svenske kort er deciderede flyvekort i 1:250.000 og er meget præcise, så det er nemt at finde vej. Men det er svært at se veje og elve for skov og træer, så selv en lille afvigelse kan hurtigt bringe virkelig panik i cockpittet. Den maksimale afvigelse fra track er 0,5 Nm – ellers vanker der strafpoint. Derfor er kompasset i kortere og længere perioder den eneste mulighed for at finde vej, for man kan hverken se veje eller vandløb for træer.

Det er kritisk især i vendepunkterne, der helst skal passeres til tiden, og det vil sige inden for +/- 2 sek. Men kan man flyve inden for 5 graders afvigelse på kursen går der 4 minutter, inden man er uden for track. Der giver som regel en vej eller et vandløb, der kan lede dig videre.

Vi fandt rundt onsdag aften på en selvkomponeret rute der bare var afsat med 70 knob hele vejen uden vindberegnig. Fredag fik vi en rigtig træningstur med beregninger og billeder og det lykkedes også at komme rundt på tid og track, så optimismen steg lidt. Træning af landinger, som resten af dagen blev brugt til, er vigtig for at lære pladsens vindforhold og anflyvningsmønster at kende. Som det senere skulle vise sig var det her der virkelig kunne hentes unødvendige  strafpoint.

Den store dag

NM-Konkurrencedagen er af praktiske årsager kogt ned til 1 nav-tur og 4 landinger. Det betyder flaghejsning og åbningstale kl. 7.00, og første beregning begynder kl. 8.00. Og stensikkert ingen aftenspisning før kl. 20.00.

Turen er nem at beregne, da der kun  er  5-8  ben, så der er god tid til opmærkning af kort med minutmærker og markering af kirker, store højspændingsledninger og lignende. Det er vigtigt at få lavet et godt og tydeligt track på kortet med let læselige kompaskurser. De tider og positioner, man senere læser ud af de medbragte GPS loggere, afhænger af markeringen på kortet. Og så er der lige 8-10 billeder, der skal læres udenad, så de kan genkendes, når de passeres. Så er der 15 minutter til at gå til flyet, starte op og holde klar til take off,  da det også koster strafpoint ikke at starte til tiden.

Startpunktet findes lettest, hvis der er markeret et track ud til det. Der er som regel 2 minutter i overskud så det er muligt at komme ind på kursen og få styr på tiden i forhold til minutmærkerne. Når startpunktet passeres til tiden og det udlagte mærke er noteret, er det tid at få justeret farten og track, så minutmærkerne kan passeres med små korrektioner – så kommer det overblik, der skal være for at finde de billeder og mærker, der er udlagt på track.

Selve det at passere et punkt til en bestemt tid er kun håndværk, det kommer efterhånden som man har prøvet det tit nok, men et dyk på 2-300 fod kan omsættes til fart og et stig på 200 fod giver hurtigt en 10- 20 sekunder hvis man er foran. Reglerne giver mulighed for at flyve fra 800-1200 fod over terræn. Sjovt nok er det langt værre at komme bagefter tiden end foran fordi det tager 4- 5 min. at indhente 1 minut men det taqer kun 1-2 min. at komme af med 1 minut.

Men der er mange forskellige måder at holde tiden på nogle sideglider mere eller mindre, nogle flyver zig–zag, nogle bruger flaps mere eller mindre. Hver gang man er helt sikker på, hvor man er, skal tiden tilpasses og kompaskursen korrigeres helt nøjagtigt.

Sort tape sætter kursen

Vi har efter bitre erfaringer i bjergrige Kroatien monteret et stykke sort tape som sigteline hen over motoren, for at kunne udpege en nøjagtig kurs ud i terrænet. Vindfaktoren korrigeres herefter ved at følge linien mod det punkt der er udpeget. Hvis der er store terrænforskelle, afviger vinden utrolig meget på en tur.

Billeder og mærker skal noteres i kortet. Og selvfølgelig benytter planlæggerne sig af at placere mærker og billeder sammen, da noteringen distraherer. Der må ikke ligge billeder og mærker umiddelbart efter vendepunkter.

Derudover er der som regel udlagt hemmelige tidskontroller på ruten, så der som regel er 12-15 tidskontroller på en hel tur. Tidsstraffen er 3 point/sek ud over 2 sek. Så 10 sekunder er 24 strafpoint. Der er faktisk piloter der kan flyve med under 25 strafpoint i tid hele vejen rundt!! Dog ikke i Danmark. Endnu!!!

Landinger – uden hokus pokus

Landingerne består af en motorlanding med flaps, en glidelanding uden motor med flaps, en glidelanding uden motor og uden flaps, og en landing over en 2 meter forhindring (tynd snor). Det er sådan set ikke så svært; det svære kommer når det skal være på 0 stregen hver gang, og det viser sig hver gang, at der ikke er nogen, der har 4 nuller.

Der er ingen hokus pokus i at lave en præcisionslanding – det er kun at genopfriske, hvad man lærte under skoleflyvningen: Hold farten og tilpas landingsmønstret til flyets formåen, så kommer man ind hver gang Og så er det bare at træne og træne – jo mere jo bedre og gerne sammen med nogle andre, der kan bedømme nede på jorden. Jeg vil ikke komme ind på reglerne i detaljer, men generelt koster det dobbelt så meget før 0-stregen som efter, og dobbelt så meget med motor som uden.

Svenskere på hjemmebane løb med metallet

Men danske deltagere satte sig på 4. og 5. pladsen ved NM i Gävle i Sverige – og samlet kom det danske hold ind på en sikker 2.-plads i de svenske skove
anholt
Vejret var ikke noget at råbe hurra for da det danske hold mellemlandede på Anholt. Men humøret og optimismen fejlede ikke noget blandt deltagerne – Dagmar Theilgaard, Allan Hansen, den på dette tidspunkt regerende mester Kurt Gabs, Kjeld Hjorth og Hans Møller Hansen. Det danske team bestod desuden af Vagn Jensen, der var jurymedlem, og Knud Nielsen, der blev udnævnt til chefdommer, da Finland ikke stillede med nogen jury/dommer.

 Tekst: Kjeld Hjorth

Foto: Dagmar Theilgaard

Vejret var ikke noget at råbe hurra for da det danske hold mellemlandede på Anholt. Men humøret og optimismen fejlede ikke noget blandt deltagerne – Dagmar Theilgaard, Allan Hansen, den på dette tidspunkt regerende mester Kurt Gabs, Kjeld Hjorth og Hans Møller Hansen. Det danske team bestod desuden af Vagn Jensen, der var jurymedlem, og Knud Nielsen, der blev udnævnt til chefdommer, da Finland ikke stillede med nogen jury/dommer.

 

Den 30. juni var det Sveriges tur til at vare værter i i NM i navigationsflyvning. Det foregik i Gävle 180 km nord for Stockholm tæt ved den Botniske Bugt. Området er ikke særligt kuperet men præget af massive skovområder med mange søer og moser.

Den årlige konkurrence i navigationsflyvning går på skift mellem 4 skandinaviske lande da Island er ikke med længere. Der er altid rift om pladserne, fordi det er spændende at flyve i en helt anderledes og barsk natur.

I selve konkurrencen bliver der givet og taget landene imellem, men der er også et stærkt sammenhold, som kommer til gavn de år der er VM.

Det danske hold, der bestod af Nordisk mester 2006 Kurt Gabs, Hans Møller Hansen (Flymøller), Dagmar Theilgaard, Allan Hansen og Kjeld Hjorth, tog af sted i 3 fly.

Traditionen tro skulle holdet mødes onsdag på Vissingø midt i Vättern, som på nordspidsen af øen har en græsbane helt ned til vandet, overnatte i telt, morgensvømme i søen og flyve videre torsdag, men vejrmeldingen for området indbød ikke til telt (kuling og massiv regn).

Møllers på Anholt indbød os til aftensmad og overnatning, og vi boede komfortabelt under tag med herlig udsigt til Ørkenen i sommerhus. Vi blev hentet på flyvepladsen i Møllers gode gamle Ford T fra 1929, det kan selv de største lufthavnes VIP service ikke hamle op med. Anholt er noget særligt.

Torsdag sidst på formiddagen blev det muligt at flyve fra Anholt til Varberg, tanke benzin og indtage de reglementerede vafler og med kaffe på svensk. Der er altid nogen på Varberg Flyveplads, cafeteriet er altid åbent og benzinen lidt billigere end DK, og det er ukompliceret ligesom i DK, at flyve videre på en almindelig svensk indenrigsflyvning. Vi fortsatte til Gävle, og vejret blev undervejs sommerligt med sol og letskyet.

 

Danske piloter de bedste i Norden

Gabs2
Kurt Gabs fra Tønder med den pokal, som han har kæmpet for i over 25 år. Den er nu i Danmark for første gang siden 1965
Endelig. Efter 41 års svensk og norsk herredømme i det nordiske luftrum lykkedes det i begyndelsen af juli at sikre såvel det individuelle som holdmesterskabet i præcisionsflyvning år 2006 til Danmark.

Der stod nærmest vantro malet i ansigtet på den ellers garvede sønderjyske pilot Kurt Gabs, da hans navn blev råbt op som det allerførste ved præmieoverrækkelsen. Det betød nemlig, at han endelig havde sikret sig det individuelle nordiske mesterskab, som indtil da ikke var landet i Danmark i mands minde. Et nærmere studium af den flotte Nordisk Flypokal viste, at den senest havde været i dansk besiddelse i 1965.

– Jeg havde for længst opgivet at vinde nogensinde. Jeg har haft certifikat siden 1976, og jeg har vel deltaget i nordisk mesterskab 25 gange. Jeg har vundet landingskonkurrencen fem gange, men samlet er jeg aldrig blevet bedre end nummer fem, fortæller en glad Kurt Gabs, der betegner det som ‘umuligt’ at navigere i de svenske og finske skove.

Derfor har alle de danske piloter haft et kompleks, når konkurrencen blev afviklet i de nordlige broderlande. Det var væk denne gang, da navigationsturen foregik i det syd- og sønderjyske landskab med udgangspunkt fra Koldingegnens Lufthavn i Vamdrup.

På en fornem tredjeplads kom således Kjeld Hjorth fra Viborg/Hadsund, der var med til at sikre Danmark holdmesterskabet, som består af de to bedste piloter på hvert hold. På andenpladsen kom Sverige, fulgt af Finland og Norge.

Men der var også gode resultater fra Hans Birkholm på femtepladsen, mens den nybagte danmarksmester Lago Laumark-Møller blev nummer seks. Altså fire danske piloter blandt de seks bedste.

Deltagerne i det nordiske mesterskab er en blanding af privat- og erhvervspiloter, som skal demonstrere en række af de grundlæggende færdigheder, som grundlaget for al motorflyvning. De skal planlægge en navigationstur, flyve turen og undervejs finde en række udlagte mærker og fotomål på jorden.

Turen flyves efter et stramt tidsskema, som kontrollers via medbragte GPS-loggere. Endelig indgår fire landinger i konkurrencen. Grundlæggende handler det om at skærpe sikkerheden i luften, og det er værd at bemærke, at ingen af deltagerne i snesevis af konkurrencer i de seneste 25 år har haft nævneværdige uheld eller ulykker i forbindelse med deres flyvning.

Bag arrangementet i Vamdrup stod DMU Sport, som fik god hjælp af mange frivillige hjælpere fra Kongeåens Pilotforening.