2004
[wzslider]
DM i præcisionsflyvning 2005 – resultater og stillinger
Haderslev Flyveklub modtog DM-stævnets eneste pengepræmie på 5000 kr. til fordeling mellem de deltagende piloter – fordi klubben stillede med flest deltagere. Her modtager værterne på Haderslev Flyveplads, Kirsten og Hans (Fly)Møller Hansen den pæne check fra hovedsponsor AirPB ved direktør Henrik Knudtzon.
DM i præcisionsflyvning blev afviklet i weekenden den 21.-22. maj på Haderslev Flyveplads. En fejl på de norske GPS-loggere betød, at tidskontrollen på navigationsturen om lørdagen måtte udgå, idet de øvrige dele af konkurrencen – herunder landingskonkurrencen – blev gennemført.
Resultaterne fra konkurrencen fremgår af oversigten herunder. Stillingen i A-klassen er revideret efter fejl ved den opringelige beregning af landingerne og spec. observationer, idet bl.a. point-tallene fra Allan Hansen og Kjeld Hjorth ikke var ganget med 0,5. Den endelige beregning indebar, at Allan Hansen overtog 2. pladsen fra Jakob Blok, der rykkede med på 3. pladsen i stedet for Lago Laumark-Møller, der måtte ned på 5. pladsen. Kjeld Hjorth rykkede op på 4. pladsen.
Udover selve stillingen kan man få et indtryk af sværhedsgraden af observationerne undervejs via de 10 rutefotos via dette link. Dertil kom canvas-mærker undervejs.
Da loggerne ikke virkede på førstedagen, er det kun muligt at vise de faktisk fløjne ruter for søndagens konkurrence. Det sker via links fra de enkelte deltageres navne på resultatlisten, der således viser den planlagte og den fløjne rute for hver deltager.
En enkelt deltager havde ikke noget i loggeren ved hjemkomsten.