En række af Sjællands smukke herregårde havde besøg fra oven – måske helt uden at lægge mærke til det – da Beta Air Rally 2017 blev afviklet den sidste lørdag i august. En ualmindeligt smuk dag med sol, 20 grader og næsten ingen vind i en en ellers noget omskiftelig sommer. Kort sagt: Perfekte forhold for afvikling af et hyggeligt rally i luften.
I stedet for de sædvanlige vejkryds og åløb gik turen nemlig udelukkende via vendepunkter i herregårde, som enkelte af deltagerne da også fik tid til at beundre nogle få sekunder. Ellers var der nok at se til med at finde rundt til tiden og eventuelt finde de fotos og mærker, som var indlagt i konkurrencen.
Konkurrencen var som sædvanligt opdelt i to kategorier – A-klassen for de rutinerede, og B-klassen for de mindre øvede. Da det grundlæggende handler om at styrke flyvesikkerheden er det af særlig interesse at få alle med – og indrette navigationsturen så alle kan komme sikkert rundt og komme sikkert hjem med en god fornemmelse. Derfor er der lidt større margin på tidskontrollerne i B-klassen, ligesom det er noget lettere at fotos, som er taget på ruten forud for konkurrencen.
Resultatet i B-klassen er et bevis på, at det er muligt at være med, selv om man ikke flyver konkurrence så ofte.