Der var ingen større sensationer blandt vinderne af årets flyverally, som blev afviklet i Randers i september. Men det var i den grad en nyhed, at rallyet skiftede navn til Beta Air Rally efter mange år under navnet Sirius Air Rally. Det skete efter at Beta Aviation Insurance har overtaget de aktiviteter inden for flyforsikring i Danmark, som indtil i år blev varetaget af Sirius International Aviation Insurance, der har lagt navn til rallyet siden 2008.