Flot dansk 2.-plads i fremmed terræn

Af Kjeld Hjorth
Fotos: Dagmar Theilgaard

Vi var blandt de første, der ankom og blev budt velkommen i Gävlebygdens Flyveklub, der er hjemklub for tidligere verdensmester Friskman. Den nye nordiske mester Lars Inge Karlsson har på pladsen hver søndag eftermiddag landingsskole, hvor alle er velkomne. Ideen kan frit kopieres. Han er også er klubbens blæksprutte – ind imellem de officielle pligter nåede at skifte magneter på Bror-Eric (Bobo) Hjulstads C-150.

De svenske kort er deciderede flyvekort i 1:250.000 og er meget præcise, så det er nemt at finde vej. Men det er svært at se veje og elve for skov og træer, så selv en lille afvigelse kan hurtigt bringe virkelig panik i cockpittet. Den maksimale afvigelse fra track er 0,5 Nm – ellers vanker der strafpoint. Derfor er kompasset i kortere og længere perioder den eneste mulighed for at finde vej, for man kan hverken se veje eller vandløb for træer.

Det er kritisk især i vendepunkterne, der helst skal passeres til tiden, og det vil sige inden for +/- 2 sek. Men kan man flyve inden for 5 graders afvigelse på kursen går der 4 minutter, inden man er uden for track. Der giver som regel en vej eller et vandløb, der kan lede dig videre.

Vi fandt rundt onsdag aften på en selvkomponeret rute der bare var afsat med 70 knob hele vejen uden vindberegnig. Fredag fik vi en rigtig træningstur med beregninger og billeder og det lykkedes også at komme rundt på tid og track, så optimismen steg lidt. Træning af landinger, som resten af dagen blev brugt til, er vigtig for at lære pladsens vindforhold og anflyvningsmønster at kende. Som det senere skulle vise sig var det her der virkelig kunne hentes unødvendige  strafpoint.

Den store dag

NM-Konkurrencedagen er af praktiske årsager kogt ned til 1 nav-tur og 4 landinger. Det betyder flaghejsning og åbningstale kl. 7.00, og første beregning begynder kl. 8.00. Og stensikkert ingen aftenspisning før kl. 20.00.

Turen er nem at beregne, da der kun  er  5-8  ben, så der er god tid til opmærkning af kort med minutmærker og markering af kirker, store højspændingsledninger og lignende. Det er vigtigt at få lavet et godt og tydeligt track på kortet med let læselige kompaskurser. De tider og positioner, man senere læser ud af de medbragte GPS loggere, afhænger af markeringen på kortet. Og så er der lige 8-10 billeder, der skal læres udenad, så de kan genkendes, når de passeres. Så er der 15 minutter til at gå til flyet, starte op og holde klar til take off,  da det også koster strafpoint ikke at starte til tiden.

Startpunktet findes lettest, hvis der er markeret et track ud til det. Der er som regel 2 minutter i overskud så det er muligt at komme ind på kursen og få styr på tiden i forhold til minutmærkerne. Når startpunktet passeres til tiden og det udlagte mærke er noteret, er det tid at få justeret farten og track, så minutmærkerne kan passeres med små korrektioner – så kommer det overblik, der skal være for at finde de billeder og mærker, der er udlagt på track.

Selve det at passere et punkt til en bestemt tid er kun håndværk, det kommer efterhånden som man har prøvet det tit nok, men et dyk på 2-300 fod kan omsættes til fart og et stig på 200 fod giver hurtigt en 10- 20 sekunder hvis man er foran. Reglerne giver mulighed for at flyve fra 800-1200 fod over terræn. Sjovt nok er det langt værre at komme bagefter tiden end foran fordi det tager 4- 5 min. at indhente 1 minut men det taqer kun 1-2 min. at komme af med 1 minut.

Men der er mange forskellige måder at holde tiden på nogle sideglider mere eller mindre, nogle flyver zig–zag, nogle bruger flaps mere eller mindre. Hver gang man er helt sikker på, hvor man er, skal tiden tilpasses og kompaskursen korrigeres helt nøjagtigt.

Sort tape sætter kursen

Vi har efter bitre erfaringer i bjergrige Kroatien monteret et stykke sort tape som sigteline hen over motoren, for at kunne udpege en nøjagtig kurs ud i terrænet. Vindfaktoren korrigeres herefter ved at følge linien mod det punkt der er udpeget. Hvis der er store terrænforskelle, afviger vinden utrolig meget på en tur.

Billeder og mærker skal noteres i kortet. Og selvfølgelig benytter planlæggerne sig af at placere mærker og billeder sammen, da noteringen distraherer. Der må ikke ligge billeder og mærker umiddelbart efter vendepunkter.

Derudover er der som regel udlagt hemmelige tidskontroller på ruten, så der som regel er 12-15 tidskontroller på en hel tur. Tidsstraffen er 3 point/sek ud over 2 sek. Så 10 sekunder er 24 strafpoint. Der er faktisk piloter der kan flyve med under 25 strafpoint i tid hele vejen rundt!! Dog ikke i Danmark. Endnu!!!

Landinger – uden hokus pokus

Landingerne består af en motorlanding med flaps, en glidelanding uden motor med flaps, en glidelanding uden motor og uden flaps, og en landing over en 2 meter forhindring (tynd snor). Det er sådan set ikke så svært; det svære kommer når det skal være på 0 stregen hver gang, og det viser sig hver gang, at der ikke er nogen, der har 4 nuller.

Der er ingen hokus pokus i at lave en præcisionslanding – det er kun at genopfriske, hvad man lærte under skoleflyvningen: Hold farten og tilpas landingsmønstret til flyets formåen, så kommer man ind hver gang Og så er det bare at træne og træne – jo mere jo bedre og gerne sammen med nogle andre, der kan bedømme nede på jorden. Jeg vil ikke komme ind på reglerne i detaljer, men generelt koster det dobbelt så meget før 0-stregen som efter, og dobbelt så meget med motor som uden.